Er du mellem 7 og 10 år og har lyst til at lave både spring og rytme? Så kom og vær med på vores opvisningshold – for både piger og drenge, der elsker at bevæge sig og optræde!
Vi træner én gang om ugen – tirsdag kl. 17.30–19.00 på Herstedvester skole. Her kombinerer vi gymnastik med leg, teknik og fællesskab. Træningen indeholder både rytme og grundlæggende spring, og vi arbejder med balance, koordination og smidighed.
Vi har fokus på det sociale og tilpasser øvelserne til børnenes niveau. Det vigtigste er ikke, hvad man kan fra starten – men at man har lyst og tålmodighed til at lære og udvikle sig.
Vi har det sjovt til træning, men arbejder også målrettet på at skabe en flot opvisningsserie, som vi viser frem flere gange i løbet af sæsonen. Holdet er perfekt for børn, der gerne vil lidt mere med gymnastikken og elsker at vise, hvad de har lært.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at tage imod dig på holdet!
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør