Velkommen til Gymnastikfabrikken – et hold for både drenge og piger i alderen 4–6 år, hvor leg og bevægelse går hånd i hånd med motorisk udvikling og glæden ved at røre sig.
Vi skaber et trygt, sjovt og inkluderende miljø, hvor alle børn bliver mødt med anerkendelse og udfordres på deres eget niveau. Her er der plads til både dem, der aldrig har gået til gymnastik før, og dem, der allerede har prøvet kræfter med redskaber og bevægelse.
Holdet træner én time om ugen – mandag kl. 16.15–17.15 på Herstedvester skole. Redskaberne er klar ved ankomst, og vi starter med en legende opvarmning, inden det går løs med sjove og tempofyldte aktiviteter. Vi fokusere på at minimerer ventetiden, så børnene er i gang hele timen. De kan øve kolbøtter, vejrmøller, stå på hænder og udfordre balancen – alt sammen gennem leg og bevægelsesglæde.
Der er som udgangspunkt ikke forældre med til træningen, men vi tilbyder naturligvis en tryg opstart. Forældre er velkomne til at sidde i omklædningsrummet eller deltage kortvarigt, indtil barnet er klar til at være med alene.
Hvis dit barn elsker at bevæge sig og har lyst til at udfordre sig selv i et sjovt fællesskab, så er Gymnastikfabrikken det helt rigtige sted. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør