MEDLEMSLOGIN
Hvis du ikke har en profil, kan du oprette en her!

Tak for 47 år!

Skrevet den 12. februar 2022 af Rie Pedersen

Et ægte foreningsmenneske og trofast AIF'er er desværre gået bort d. 1/2 2022. I fredags blev Inge Vibeke Johansen begravet omgivet af venner og familie i Herstedvester kirke. 

Inge Vibeke har altid været en del af AIF Gymnastik så længe vi husker. Ikke kun som gymnast, men også som bestyrelsesmedlem og formand i foreningen. Hun startede i AIF for 47 år siden og er dermed blandt de medlemmer, der har været i foreningen i længst tid.

Inge Vibeke var en helt fantastisk og ordentlig kvinde med hjertet på det rette sted, og med hendes rolige væsen og lunefulde humor var hun altid rar at være sammen med.

I Inge Vibekes tid som formand, var hun blandt andet med til de indledende øvelser ift. at starte vores DropIN afdeling op, som den gang hed Hopshop. Siden hen har hun altid støttet op om AIF Gymnastiks arrangementer og været fast deltager til forårsopvisningen år efter år.

Som gymnast på vores dame opvisningshold, har hun brugt tonsvis af timer til diverse opvisninger, som deltager og tilskuer, i både Danmark og udlandet, deltaget i Borrevejledagene, Gotved arrangementer, Landsstævner, foreningernes dag og meget mere. Sammenholdet på dameholdet har altid været unikt, og Inge Vibeke vil uden tvivl blive savnet og fortsat være en stor del af ånden på holdet og i foreningen i fremtiden.

Vores tanker går til Inge Vibekes venner, familie og holdkammerater, som i fredags sagde et sidste farvel til en fantastisk kvinde.

I AIF gymnastik er vi taknemmelige for at foreningen måtte være en så stor del af Inge Vibekes liv. 

Tak for 47 år!


 

Kommentarer

Der er ikke blevet kommenteret på dette indlæg.

 

Kommentér nyheden

Du skal være logget ind for at kunne kommentere på denne nyhed!
Hvis du ikke har en profil, kan du få en gratis her
Hvis du allerede er medlem af Albertslund Gymnastik forening, kan du logge ind ved at udfylde brugernavn og adgangskode nedenfor.
Hvis du ikke er blevet medlem af Albertslund Gymnastik forening, og godt kunne tænke dig det, kan du nemt oprette dig en profil og tilmelde dig et hold. Skulle du imod forventning have problemer eller spørgsmål, kan du altid kontakte os.

Forside - Foreningen - Hold information - Fitness DropIN - Bliv instruktør
Tilmelding - Praktisk info - Kontakt - Sitemap
AIF Gymnastik og fitness er sponsoreret af Elternativet ApS
©opyright 2007 - 2022 AIF Gymnastik og fitness